Teknologiforståelse i matematikfaget

  Millennials eller internetgenerationen er blevet navnet på den generation af børn der er født efter 1986. Disse børn beskrives som first movers inde for teknologiens verden og forstår brugen af internettets mange forskellige platforme, langt bedre end de tidligere generationer som ikke er vokset op med teknologien i hænderne. For børn er teknologien ikke noget de skal lære som et værktøj, de bruger teknologien som middeler i deres hverdag og i den proces skal de kunne håndtere og forstå teknologiens funktioner. Disse funktioner er for dem ikke et læringsmål, men et nødvendigt middel for at omgå teknologien. Dette vil vi kigge lidt mere på her. Læringsteoretikeren Etienne Wangers har opdelt læringsprocessen i to dele. Den formelle læringsproces og den uformelle læringsproces. Når vi snakker om den formelle læringsproces handler det oftest om undervisningssituationer hvor læringen er målet for undervisningen. For eksempel er målet i engelskundervisningen at lære engelske ord og...

Årets spil 2021  Kære team 2 Her er en lille introduktion til det færdige spil vi har udviklet, og som vil være grundlag for en del af undervisningen på lørdag. Den skal give jer et kort overblik over hvilke mekanismer der er i spillet. Nedenfor følger de opgaver, I skal lave inden vi mødes på lørdag.  Her er de ting, I skal gøre inden på lørdag: 1. Herunder ligger der 2 videoer. Første video er en Tutorial video, som I skal følge for at lære at bruge CodingLab, hvis ikke I har prøvet det før. Idéen er en slags "kongens efterfølger" hvor I programmerer i Coding Lab, samtidig med videoen. I må så pause undervejs, så I kan følge med. Inden I starter videoen, skal I gå ind på Skoletube, og herefter åbne programmet CodingLab. Så er I klar. 2. I den anden video har vi videreudviklet spillet lidt. I videoen ser I spillet, og hvordan det er meningen det skal fungere.  3. På padletten inde på itsLearning (Vi kunne ikke uploade en fil her) ligger der en Codinglab fil, som I skal d...

  Det fejlfindende og løsningsorienteret rum ”At lære at blive en dygtig programmør er at blive dygtig til at isolere og rette fejl i de dele, der får et program til at virke. Det spørgsmål, der skal stilles til et program, er ikke, om det er rigtigt eller forkert, men om det kan repareres. (Saymour Papert 1980:30)” (Sørensen og Levinsen, 2019, s. 173)   I vores første flip learning undervisning præsenterede vi eleverne for kodning og hvordan man skaber og bruger kodning, samt forståelsen af computationel tænkning. Eleverne skulle både løse analoge kodningsopgaver, hvor de skulle kode hinanden, og forsøge sig med digitalt kodning, hvor de skulle forstå kodeprocessen i et mini-spil produceret i Scratch. I vores andet flip learning undervisningsforløb vil vi forsøge at tage undervisningen et skridt længere ind i computationel tænkning og præsentere eleverne for materialer hvor de selv skal undersøge og forsøge på egen hånd at finde og reparere de fejl der er placeret i ma...

 Teknologiforståelse giver rum til eksperimenterende læringspraksisser, men hvis eleverne ikke arbejder lineært og tingene kan "stikke af" i flere retninger, hvilke positioner skal læreren da tage når eleverne arbejder i faget teknologiforståelse. Med udgangspunkt i Christiansens og Klausens artikel " roller og positioner i eksperimenterende praksisser " , vil vi her reflektere over hvordan læreren kan fremme udviklingen af aktiv teknologiforståelse i skolen Når elever skal lære om digitale teknologier i praksis så åbner undervisningen op for at de kan arbejde eksperimenterende frem for at de først skal have en tung teoretisk gennemgang af teknologiernes virke, der potentielt kan dræbe elevernes lyst til læring inden de får teknologierne i hånden og med risiko for at de alligevel ikke kan huske al information og det efterfølgende opleves sådan, at det ikke er sjovt at spørge - for de har jo lige fået det forklaret og burde vide Teknologiforståelse hvad enten det er ...

  Efter vores pitch fik vi rigtig god respons og tilbagemeldinger i forhold til vores model, som vi vil følge lidt op på her. En bekymring vi fik fra responsgruppen, var om man kunne ”glemme” TrivselsThomas med tiden, når nyhedsværdien forsvandt. Her snakkede vi om hvordan vi hvordan vi kunne gøre ham mere personlig for den enkelte klasse. Man kunne gøre ham mere personlig ved selv at kunne samle designet, sammen med eleverne, når man bestiller den hjem til klassen. Der ville kunne være forskellige ben, krop, ansigt, sko mm. For at eleverne fik et stærkere bånd og ejerskab over robotten. På den måde ville man også kunne gøre robotten mere bæredygtig, hvis fx robotten røg på gulvet og benet knækkede, så kunne man gå ind og bestille nye ben hjem og skifte den ødelagte del ud. Der var forslag til at TrivselsThomas skulle være flytbar, så man kunne have den med i fx N/T eller billedkunst. På den måde ville robotten ikke være et stationært værktøj, men man kunne få et bredt billede ...

  Lydniveau og temperatur har indflydelse på indeklima og kan i sidste ende resultere i at eleverne eksempelvis plages af hovedpine eller kvalme. Vores hovedtema var derfor at undersøge om indeklima var en faktor i klasselokalet, som vores informant også mente var generende.  Vores designproces var derfor rammesat til at fokusere på indeklima. Kompleksiteten på makroniveau var dog fortsat stor, idet mange faktorer øver indflydelse herpå udover de faktorer vi har begrænset os til at arbejde med. På mikroniveau var iderigdommen stor men processen knap så kompliceret; prototypenes udformning ifht. TrivselsThomas farver, udformning og materiale blev hurtigt besluttet. Spørgsmål omhandlende fra- og tilvalg resulterede i en større debat, for funktionaliteten kunne jo omhandle alle relevante indeklima faktorer; fugt, støv, træk, fugtighed. Vi valgte at fokusere på temperatur, CO2 og støjniveau. Prototype af TrivselThomas på nuværende tidspunkt i designprocessen er en pap-robot, der t...

  Vores konstruktionsfase forgik fysisk på skolen, hvor vi talte om hvordan de funktioner skulle være synlige på robotten.  Vi udviklede sammen en prototype af pap, plastikkopper, piberenser, tape og en masse arbejde med limpistol. Her blev de forskellige funktionerne synliggjort og viste de forskellige udfald der kunne opstå:  TrivselsThomas , der melder at indeklima er fint: TrivselsThomas , der melder at støjniveau er over græseværdi: TrivselsThomas , der melder at temperaturen er over grænseværdi:  TrivselThomas melder at CO2 er over grænseværdien:  TrivselThomas der melder at det er for koldt:  Vores konstruktion omhandlede også selve programmeringen af de forskellige funktioner i programmet MICRO:BIT. De 4 funktioner forsøgte vi, gennem en længere læringsproces, at programmere hver især. Vi fik programmeret ikoner på LED-pladen der viste et hjerte, en dråbe, et smil og nogle tænder der klaprede. Her nedenfor vises billeder af kodningen og MICRO:BIT pl...