Argumentation og Refleksion

 

Lydniveau og temperatur har indflydelse på indeklima og kan i sidste ende resultere i at eleverne eksempelvis plages af hovedpine eller kvalme. Vores hovedtema var derfor at undersøge om indeklima var en faktor i klasselokalet, som vores informant også mente var generende. 

Vores designproces var derfor rammesat til at fokusere på indeklima. Kompleksiteten på makroniveau var dog fortsat stor, idet mange faktorer øver indflydelse herpå udover de faktorer vi har begrænset os til at arbejde med. På mikroniveau var iderigdommen stor men processen knap så kompliceret; prototypenes udformning ifht. TrivselsThomas farver, udformning og materiale blev hurtigt besluttet. Spørgsmål omhandlende fra- og tilvalg resulterede i en større debat, for funktionaliteten kunne jo omhandle alle relevante indeklima faktorer; fugt, støv, træk, fugtighed. Vi valgte at fokusere på temperatur, CO2 og støjniveau.

Prototype af TrivselThomas på nuværende tidspunkt i designprocessen er en pap-robot, der tilkendegiver hvis klasselokalet er for varmt eller for koldt, hvis CO2 overskrider grænseværdien eller hvis støjniveauet er for højt. Funktionerne er billedeligt illustreret ved røde ører (for høj støj), en sveddråbe illustrere for høj temperatur og klaprende tænder (for lav temperatur). Når hjertet lyser er CO2 niveauet for højt. I MICRI:BIT har vi programmeret de forskellige funktioner; vi fik programmeret ikoner på en LED-plade, der viser en dråbe, et smil og nogle tænder der klaprer. 

Under arbejdet har vi i gruppen har der hele tiden været en fortløbende argumentationsproces. Vi har både forholdt os kritisk til vores prototype og TrivselsThomas funktioner, men vi har også spøgt med hvordan det ville være at have denne robot i klasselokalet. Det er ikke mindst denne frie tankeproces, der har gjort at vi også har forholdt os til den intentionalitet, som TrivselThomas kunne forestille sig at indeholde; for hvad hvis nu det målte støjniveau i klassen statistisk kunne sammenkædes med vikardækning i klassen eller lærerens færden eksempelvis kaffehentning. Hvis TrivselThomas havde indbygget støv-funktionalitet, så kunne statistik sammenholdes med dukseordningen. Desuden kunne det tænkes at hver enkelt elev havde en støjmåler foran sig. 

Sådanne perspektivrefleksioner resulterede i en debat i gruppen, hvor den intentionalitet blev diskuteret. Den intension vi tænker indlejret i produktet er måske ikke nødvendigvis den måde hvorpå et endeligt produkt bruges. Et tænkt med dog skræmmende perspektiv, hvor vi i gruppen kom godt rundt om (mis) TrivselThomas indlejrede funktion. 

Den endelige udformning af TrivselThomas vil bero på at den iterative designproces fortsættes og ikke mindst på opfølgning af hvad vores informant tænker om prototypen. 

Undervejs var vi dog meget tilfredse med de valg vi foretog os. Det lykkedes at få indbygget den funktionalitet vi ønskede i prototypen, så denne ville kunne præsenteres for den fremtidige forbruger. 

Vi kiggede løbende indad på vores arbejdsproces kommunikation i gruppen var vigtigt, sådan at vi ikke arbejdede videre i hver vores retning, som det ofte sker i kreative processer, der kan "løbe løbsk" og få deres eget liv. Vi holdt os i gruppen til de til- og fravalgt vi havde foretaget os, og kom i mål med vores mock-up papkasse TrivselThomas.  TrivselThomas er måske ikke fuld funktionsdygtig, men den indeholder nok information i forhold til et slutprodukt sådan at den kunne præsenteres og danne baggrund for endnu en iteration. 

I gruppen reflekterede vi over vores samarbejde; vi komplementerede hinanden godt. Der var en fin arbejdsfordeling samtidig med at vi var inde over hinandens arbejde og kunne spørge hinanden til råds. Eftersom vi i gruppen på forhånd intet vidste om MICRO:BIT og i det hele taget meget lidt om programmering, så var der meget god læring forbundet med processen. 

Løbende stødte vi på udfordringer og når læring finder sted også frustrationer, men ved fælles hjælp, kom vi videre og vi endte med at være endog meget tilfredse med TriselThomas og de perspektiver, et færdigudviklet produkt, ville kunne medføre; at sætte indeklima på tapetet på en sjov og for eleverne pædagogisk måde. 

Hvis man taler lydniveau med eleverne så har det nok ikke den store interesse. Det kan være svært at forholde sig til at ved støj på 85dB så skal men benytte høreværn for at beskytte ens hørelse. Men kan eleverne foretage lydniveau sammenligninger, så kunne det måske gå hen og blive mere interessant. Det kunne måske være en funktion, som en nyudvikling på en fremtidig TrivselThomas. 

En lille stigning indbærer nemlig en stor risiko, selv om eksempelvis tre decibel er svær at bemærke, så er lydstyrken alligevel fordoblet.

Kilde:  Bliv klogere på CO2 i dit hjem | EWII → Læs med her

Vi har i denne proces benyttet os af designmodellen, og vi har løbende reflekteret over de seks hovedaktiviteter fra designudfordring til refleksion. Overvejelser, som vi løbende har reflekteret over. Når der designes digitale artefakter, så vil designprocessen være kendetegnet af at processen gentages. Så skulle TrivselThomas masseproduceres skulle vi i gruppen se på udformning og materialevalg og måske overveje den funktionalitet TrivselThomas skulle have, sådan at fremtidige kunder selv kunne foretage til- og fravalg inden køb af indeklima TrivselThomas. En væsentlig overvejelse, som vi som gruppe efterfølgende har talt meget om, er at der i processen foretages valg, som i vores tilfælde ikke altid er begrundet i vores "kundes" overvejelser, men at vi forudsætter at kende vores kundes behov. Skulle vi arbejde videre med TrivselsThomas, så skulle vi kommunikere mere med vores informant. Hele designprocessen skulle køres igennem igen og på baggrund af flere iterationer, så ville vi komme frem til den optimale løsning på hvordan vi ville kunne imødekomme designudfordringen. 

Skrevet af Gruppe 1