Teknologiforståelse i matematikfaget

  Millennials eller internetgenerationen er blevet navnet på den generation af børn der er født efter 1986. Disse børn beskrives som first movers inde for teknologiens verden og forstår brugen af internettets mange forskellige platforme, langt bedre end de tidligere generationer som ikke er vokset op med teknologien i hænderne. For børn er teknologien ikke noget de skal lære som et værktøj, de bruger teknologien som middeler i deres hverdag og i den proces skal de kunne håndtere og forstå teknologiens funktioner. Disse funktioner er for dem ikke et læringsmål, men et nødvendigt middel for at omgå teknologien. Dette vil vi kigge lidt mere på her. Læringsteoretikeren Etienne Wangers har opdelt læringsprocessen i to dele. Den formelle læringsproces og den uformelle læringsproces. Når vi snakker om den formelle læringsproces handler det oftest om undervisningssituationer hvor læringen er målet for undervisningen. For eksempel er målet i engelskundervisningen at lære engelske ord og...

Årets spil 2021  Kære team 2 Her er en lille introduktion til det færdige spil vi har udviklet, og som vil være grundlag for en del af undervisningen på lørdag. Den skal give jer et kort overblik over hvilke mekanismer der er i spillet. Nedenfor følger de opgaver, I skal lave inden vi mødes på lørdag.  Her er de ting, I skal gøre inden på lørdag: 1. Herunder ligger der 2 videoer. Første video er en Tutorial video, som I skal følge for at lære at bruge CodingLab, hvis ikke I har prøvet det før. Idéen er en slags "kongens efterfølger" hvor I programmerer i Coding Lab, samtidig med videoen. I må så pause undervejs, så I kan følge med. Inden I starter videoen, skal I gå ind på Skoletube, og herefter åbne programmet CodingLab. Så er I klar. 2. I den anden video har vi videreudviklet spillet lidt. I videoen ser I spillet, og hvordan det er meningen det skal fungere.  3. På padletten inde på itsLearning (Vi kunne ikke uploade en fil her) ligger der en Codinglab fil, som I skal d...

  Det fejlfindende og løsningsorienteret rum ”At lære at blive en dygtig programmør er at blive dygtig til at isolere og rette fejl i de dele, der får et program til at virke. Det spørgsmål, der skal stilles til et program, er ikke, om det er rigtigt eller forkert, men om det kan repareres. (Saymour Papert 1980:30)” (Sørensen og Levinsen, 2019, s. 173)   I vores første flip learning undervisning præsenterede vi eleverne for kodning og hvordan man skaber og bruger kodning, samt forståelsen af computationel tænkning. Eleverne skulle både løse analoge kodningsopgaver, hvor de skulle kode hinanden, og forsøge sig med digitalt kodning, hvor de skulle forstå kodeprocessen i et mini-spil produceret i Scratch. I vores andet flip learning undervisningsforløb vil vi forsøge at tage undervisningen et skridt længere ind i computationel tænkning og præsentere eleverne for materialer hvor de selv skal undersøge og forsøge på egen hånd at finde og reparere de fejl der er placeret i ma...

 Teknologiforståelse giver rum til eksperimenterende læringspraksisser, men hvis eleverne ikke arbejder lineært og tingene kan "stikke af" i flere retninger, hvilke positioner skal læreren da tage når eleverne arbejder i faget teknologiforståelse. Med udgangspunkt i Christiansens og Klausens artikel " roller og positioner i eksperimenterende praksisser " , vil vi her reflektere over hvordan læreren kan fremme udviklingen af aktiv teknologiforståelse i skolen Når elever skal lære om digitale teknologier i praksis så åbner undervisningen op for at de kan arbejde eksperimenterende frem for at de først skal have en tung teoretisk gennemgang af teknologiernes virke, der potentielt kan dræbe elevernes lyst til læring inden de får teknologierne i hånden og med risiko for at de alligevel ikke kan huske al information og det efterfølgende opleves sådan, at det ikke er sjovt at spørge - for de har jo lige fået det forklaret og burde vide Teknologiforståelse hvad enten det er ...