Teknologiforståelse giver rum til eksperimenterende læringspraksisser, men hvis eleverne ikke arbejder lineært og tingene kan "stikke af" i flere retninger, hvilke positioner skal læreren da tage når eleverne arbejder i faget teknologiforståelse. Med udgangspunkt i Christiansens og Klausens artikel "roller og positioner i eksperimenterende praksisser" , vil vi her reflektere over hvordan læreren kan fremme udviklingen af aktiv teknologiforståelse i skolen
Når elever skal lære om digitale teknologier i praksis så åbner undervisningen op for at de kan arbejde eksperimenterende frem for at de først skal have en tung teoretisk gennemgang af teknologiernes virke, der potentielt kan dræbe elevernes lyst til læring inden de får teknologierne i hånden og med risiko for at de alligevel ikke kan huske al information og det efterfølgende opleves sådan, at det ikke er sjovt at spørge - for de har jo lige fået det forklaret og burde vide
Teknologiforståelse hvad enten det er som selvstændigt fag eller som del af en undervisning i andre fag, så handler det ikke alene om at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer, men også om, som det peges på i artiklen, at udfordre læringsforestillinger og pædagogikker! Nu skal der læres på en sjov og anderledes måde med vægt på undersøgende og kreative læringsprocesser - måske det er eleverne der udstikker retningen ved selv at komme på egne mål inden arbejdet begynder? Hvad enten det eksempelvis er en sphero kugle eller en LEGO SPIKE robot som skal kunne køre rundt om bordet eller en hvilken som helst anden opgave eleverne kan stille dem selv. Denne form for undervisning åbner op for en langt mere eksperimentel undervisning - men spørgsmålet er hvad læreren er i den sammenhæng? Christensen og Klausen skriver at medialiseringen forandrer skolen, de peger på at medier og teknologiers tilstedeværelse medfører ændringer i relationer, magtforhold og udvikler dynamiske læringsforståelser og differentierede læringspraksisser og kalder på fejlmodighed.
![]() |
| Refleksionshjulet |
Så hvad er læreren? Læreren er en der går foran, bagved, ved siden af eller går væk
Litteratur: Roller og positioner i eksperimenterende praksisser – udvikling af aktiv teknologiforståelse. Af Ole Christensen & Martin Thun Klausen. // UNGE PÆDAGOGER // Nr.1- 2020. s. 28 - 35. *UP 1_2020.indd (digitalkreativitet.dk)
Skrevet af Morten, Emma, Josefine og Christa

Meget interessant emne at tage op. I skriver at eleverne med teknologi forståelse ikke skal gennemgå noget tung teori, men alt efter hvad de skal gennemgå i faget, så skal de have en forståelse for hvordan teknologien fungere. Ja, det kan være sjovt at lære om, men det kan også være tungt for de elever der ikke forstår eller interessere sig for teknologien i så høj grad. I kommer selv med et virkelig godt forslag til, hvordan man kan fange alle elevers interesse. Dette kan gøres ved at inddrage eleverne i deres mål inden arbejdet begynder, som i selv skriver - differentierede læringspraksisser.
SvarSletMvh. Team 2 (Duaa, Firdevs, Niclas og Jehona )