Vi valgte her at lave et interview, med en lære hvor vi spurgte ind til miljøet
i hans klasser. Han underviste en 7. klasse og en 9. klasse.
Læreren gav hurtigt udtryk for at støjniveauet havde en meget afgørende rolle.
Han havde i hans 7. klasse oplevet at eleverne fik ondt i hoved eller blev
meget trætte i løbet af dagene og så tendensen mest når det havde været en dag
med meget larm.
Vi spurgte ind til hvordan de forsøgte at forbygge larmen i klassen, hvortil
han svarede ”… lige nu prøver jeg faktisk at tale med dem om at det her både er
usundt for dem og os, at der er så højt et støjniveau. Så vi snakker meget om
det.” Han gjorde det tydeligt at støjen nogle gange også var grundet nogle gode
snakke og diskussioner som var relevant for undervisningen, men at deres
stemmer bare var høje i den almindelige dialog. Han nævnte at: ” det kunne være
meget fedt hvis der var en eller anden måde hvor de kunne se straks på, at nu
var lydniveauet meget højt.”
Denne udtalelse fik os sporet ind på en ide til vores kommende
ideudviklingsfase.
Vi spurgte også ind til temperaturen i klassen og hvilke
muligheder der var i hans klasserum, for at holde en behagelig temperatur både
i de kolde og varme måneder. Her fortalte han det var en daglig kamp med radiatorerne i de kolde måneder,
hvor eleverne fyrede dem op på 5 når de kom om morgenen og i løbet af kort tid blev
der så varmt at man måtte åbne vinduerne op og lufte ud, hvilket igen gjorde lokalet
koldt og så startede møllen forfra igen. Det resulterede i eleverne ofte sad med jakker på inden for og som han sagde ” og
så sidder de jo med jakker på og det ligner jo bare nogen som er på vej til at
gå igen, så det er jo ikke særlig fedt.”
Til sidst kom vi ind på CO2 niveauet i klassen. Med mange mennesker i et rum,
kan der hurtigt komme til at være indelukket og et højt CO2 niveau. Her opstod
der et tvetydigt problem. Hvis man luftede ud i klassen, ville eleverne hurtigt
brokke sig over lokalet blev koldt. Så enten kunne man bevare en behagelig
temperatur i klassen ved at holde vinduerne lukket, eller få lidt frisk ilt ind
i lokalet og dermed sænke temperaturen. Hvis der var en dag, hvor de glemte at
lufte ud, fortalte læreren at ”så kommer man til sidst på dagen til at side og
have svært ved at koncentrerer sig, både dem og os.”
Vores fremadrettet arbejde går nu på at rammesætte de udfordringer vi har
erfaret og bevæge os mod ideudviklingsfasen, hvor vi skal have skabt et produkt
der kan hjælpe på disse udfordringer.
- Team 1
Det er rigtig fint observeret, jeg ser også ofte at elever har svært ved at være i et rum, hvor temperaturen enten er for høj eller for lav. Det bliver spændende at følge med i, hvordan i kommer videre herfra og hvilke produkt i får skabt der kan hjælpe på disse udfordringer.
SvarSlet- Team 2.