Vores ”Social Dilemma”

 

I løbet af vores mediefaste oplevede vi hurtigt hvordan notifikationerne begyndte at tigge ind på diverse sociale medier vi har installeret på vores telefoner. Disse notifikationer står som et ”glødende” rødt symbol i øverste højre hjørne af ikonet og får de fleste mennesker til suse ind og tjekke om det er noget vigtigt vi skal forholde os til, men som i fleste tilfælde er irrelevante for os. Så hvad er det der gør at vi alligevel ikke kan modstå at tjekke de konstante notifikationer forskellige apps sender os?
Netop dette har et dokudrama af Jeff Orlowski på Netflix haft fokus på, hvor tidligere ansatte hos forskellige sociale medier bl.a. Facebook, Twitter, Google, mm. beskriver hvilke teknikker og funktioner der er udviklet igennem de sidste mange år, for at fastholde folk og manipulerer dem til at opholde sig så længe som muligt på det sociale medie. Filmen hedder The Social Dilemma og er en blanding af interviews og en opstillet filmatisering af hvordan et helt almindeligt menneske kan blive opslugt af de sociale medier (Netflix, 2020). I filmen tager informanterne os med ind i udviklerenes proces og beskriver hvordan de forsøger, igennem nye smarte funktioner, at manipulere forbrugeren, uden forbrugeren selv er klar over det. Det kan være i form af informationer fra venner og bekendte, videoer der muligvis interessere dig, minder du kan se tilbage på eller reklamer forbrugeren bliver udsat for.

I Johannes Fibigers bog Teknologiforståelser – filtret ind og ud af teknologiens verden, høre vi også om hvordan unge mennesker kan blive fastlåst at et socialt medie, fordi det er med til at repræsentere hvilken plads den unge har i det sociale netværk som den unge er en del af (Fibiger, 2020 s. 163). Tager man Snapchat for eksempel, er der igennem tiden udviklet mange forskellige funktioner som er med til at fastholde brugeren til at have et dagligt forbrug. Et af dem er ”streaks”, som betyder man har snappet med en bestemt person hverdag i over 3 dage i træk. Dette symboliseres med en flamme emoji og antallet af dage man har vedligeholdt kontakten. Symbolet har dog langt større betydning for mange unge og ville gøre en mediefaste i 24 timer, som den vi netop har oplevet, umulig.

Mange unge mennesker bygger streaks op over dage, uger, måneder, vi har sågar hørt om år, hvor parterne har snappet sammen hver dag. En dags mediefaste ville nulstille denne streak, som over tid er blevet et symbol på deres stærke venskab (Fibiger, s. 164)
The Social Dilemma indvier dig også i hvordan man bliver manipulerer til at udvikle et behov for at tjekke platformen igen og igen. Der er bl.a. udviklet endeløst scroll, som præsenterer en ny video til dig så snart den du klikkede ind på, er slut. Her bruger platformen din personlige data til at målrette de reklamer og videoer man får frem på sin skærm og hermed øger mulighed for at man ser videre og bruger mere tid på det sociale medie, eller køber produkter som videoerne reklamerer for. Der er også udviklet pop-up notifikationer, som kommer frem på din låste skærm og sørger for du aldrig går glip af en ”vigtig” information.

New York times har anmeldt filmen og beskriver det som en effektiv måde at alarmerer om den manipulerende teknologi, der skal lokke folk dybere og dybere ind i det ”net” som de Social medier prøver at fastholde dig ind i. Men New York Times forholder sig også kritisk, da der er påstande i dokudramaet omkring psykiske lidelser, polarisering, optøjer og protester som symptomer på brugen af sociale medier, men som der ikke er noget historisk dokumenteret bevis for (The New York times, 2020)

Men hvad er så vores opgave som lærer i den her verden hvor vi oplever et stigende forbrug af sociale medier, som ikke kun har indflydelse for eleverne online, men også påvirker den status og personudvikling de har i den virkelige verden. Iversen, Dindler og Smith, har undersøgt og udviklet en ”Reciprok designmodel”, som skal hjælpe skoleelever med at gennemskue algoritmerne på de forskellige apps. Modellen skal hjælpe eleverne med at få et indblik i, at teknologi ikke er neutralt, det er ofte værdiladet og vil forsøge at skabe adfærdsændringer hos forbrugeren. På den måde manipulerer et behov hos os, der passer til deres agenda (Fibiger, 2020 s. 164-165). Det handler ikke om at skabe en frygt eller modstand mod de sociale medier, men at give eleverne indsigt i teknikkerne, motiverne og intentioner bag de gratis sociale medier. Eller er de egentligt gratis?  

 

 Skrevet af Christa, Emma, Morten og Josefine

 

Link:

-        Teknologiforståelser – filtret in dog ud af teknologiens verden, Frederiksberg 2020. Johannes Fibiger.

-        The new york times (2020). Lokaliseret d. 10. September: ‘The Social Dilemma’ Review: Unplug and Run - The New York Times (nytimes.com)

-        Netflix.com