Er lovgivning påkrævet?

 

Bør samfundet tillade virksomheders digitale overvågning af vores færden på Internettet? Det helt store spørgsmål er, hvordan vi som forældre og politikere kan involvere os i børn og unges online adfærd så vi bedst kan beskytte dem

Dataindsamling foregår i stor stil uden at langt de fleste af os egentlig tænker over det. Eller vi sætter vores lid til at EU's General Data Protection Regulation (GDPR) tager vare på os. Med databeskyttelsesforordningen er det påkrævet at virksomhederne beskytter personfølsomme data, sådan at eksempelvis vores politiske ståsted, seksuelle forhold og orientering samt helbredsoplysninger ikke er frit tilgængeligt på nettet. Men måske er yderligere lovgivning mod uhensigtsmæssige forretningspraksisser påkrævet?

 Jørgensen (2018) peger på, at der er en uoverensstemmelse mellem informationsøkonomien og respekten for privatliv og databeskyttelse. Der er virksomhedsmastodonter der tjener penge på vores digitale adfærd, som måske ikke er genstand for den demokratiske kontrol, som de burde være? Det er jo et spørgsmål om det reelt er muligt at fravælge forretningsmodellen uden også at fravælge eksempelvis Facebook og Google. Den omfattende dataindsamling der kortlægger, profilerer på og forudsiger vores adfærd er måske blevet et grundvilkår vi reelt er nødt til at acceptere, medmindre vi beslutter os for at leve fuldstændig off-the-grid. Dette påkræver måske en øget politisk og samfundsmæssig opmærksomhed på dataretfærdighed. Så længe de bagved algoritmer ikke er gennemskuelige, så kan det få alvorlige konsekvenser for vores liv. For hvad har den enkelte forbruger reelt af muligheder, når denne eksempelvis opdager, at man ikke kan forsikres grundet postnummer eller ikke kan optage lån grundet tidligere kredithistorik. 

Sitet DataEthics er udarbejdet som reaktion mod den digitale dataindsamling og de uigennemskuelige algoritmer, der kan have alvorlige konsekvenser for den enkeltes liv og udgøre et demokratisk problem. Sites advokerer for øget lovgivning på området, og peger på nogle alvorlige problemer som eksempelvis datadreven diskrimination overfor minoritetsgrupper, som skal betale mere for produkter og ydelser. eller ved manipulation af valg. Samt uretfærdige konkurrencevilkår der favoriserer store virksomheder der har penge til at processere store datamængder og sikkerhedsrisiko der gør at personlige data kan misbruges. I vores gruppe har vi debatteret disse problemstillinger og overvejer fremover at benytte anonym webbrowsing , hvor brugerens personlige identificerbare oplysninger kan skjules. Dette af principielle retssikkerhedsmæssige årsager, da borgere som udgangspunkt har ret til information vedrørende grundlaget for beslutninger, der vedrører dem selv. 

Disse risici har ikke den store samfundsmæssige opmærksomhed, så - jo  - det påhviler politikere at lovgive på området, da det er kan syntes umuligt for den enkelte borger at hamle op med disse problemstillinger på egen hånd.

Kilde:

Hjemmeside: About · Dataetisk Tænkehandletank (dataethics.eu)

Hjemmeside: #BanSurveillanceAdvertising · Dataetisk Tænkehandletank (dataethics.eu)

Artikel: Når informationsøkonomien bliver personlig. Jørgensen (2018). Tema: Den datadrevne økonomi

Skrevet af gruppe 1 (Josefine, Emma, Morten og Christa)