Har den digitale overvågning af vores adfærd på nettet en pris? Forventeligt er det at når noget er gratis, så koster det ingen penge, men kan vi ubekymret downloade og benytte gratis apps?
Skal vi bare glæde os over
at kunne kommunikere gratis via eksempelvis Facebook, Instagram og Viber og kaste
os over de utallige spil til vores rådighed, så vi aldrig behøver at kede os, for
vi har altid underholdning lige ved hånden. Utallige hjemmesider stiller deres services
til rådighed uden beregning; via telefonen kender du dit blodtryk og kan google
eventuelle symptomer, du kan finde vej, søge efter nyt hus, google din næste ferie samt
betale billetter og indkøb.
Men om gratis nu også altid betyder gratis kan der stilles spørgsmålstegn ved, for måske den digitale overvågning af vores adfærd på nettet har en pris? Prisen står ikke klart defineret som på prisskiltet i butikkerne, hvor du ved hvilket produkt du køber og til hvilken pris. I den nye opmærksomhedsøkonomi betaler vi med vores opmærksomhed, her er ”big data big business” Prisen på din næste rejse vil være forskellig om du sidder med en med en Mac i Rungsted eller en ældre PC i Esbjerg. Derfor bør gratis måske fremadrettet medføre en advarselslampe, der resulterer i refleksion og stillingtagen. Uigennemskuelig prisdiskrimination kan gøre det sværere at navigere som forbruger, men datahøst kan også have flere og mere alvorlige konsekvenser end at din søgehistorik hæver prisen for en service eller et produkt. Digital færden kan eksempelvis også resultere i screening af jobansøgere, lån- eller forsikringsoptagere. Så hvis du er en af dem, der gerne sparer, så kunne det måske motivere dig til at deaktivere sladrehanken - cookies - der røber din færden på nettet.
Hjemmesiden https://myactivity.google.com/myactivity
giver et indblik i din søgehistorik samt lader dig administrere indstillinger
til din googlekonto. Ved nærlæsning bliver man opmærksom på at der faktisk er
mange indstillinger, der er værd at tjekke og sikre at de nu også er
hensigtsmæssige. Her kan man eksempelvis indstille tjenesten til at slette ens YouTube
historik. En vigtig pointe er at ”Nej, gratis betyder ikke gratis”. Det er
vigtigt at forholde sig kritisk reflekterende til hvordan internet benyttes,
hvilke data serviceudøvere gemmer om din færden og hvordan du selv har
medindflydelse. Nogle indstillinger kan ændres andre er grundvilkår, som
enten må accepteres eller helt fravælges for at værne om ens digitale
selvforsvar.
Kilder:
Digitalt selvforsvar er nødvendigt af Pernille Tranberg
Gruppe 1 - Emma, Josefine, Morten og Christa
Hej Team 1,
SvarSletJeg læser og forstår jeres pointe med "er gratis egentlig gratis" og ja vi betaler jo ved at bruge tid og give opmærksomhed til de forskellige apps. Men igen det er i princippet stadig gratis, det er et valg vi selv tager i forhold til det med at bruge vores tid. Det ville da heller ikke give mening, at skrive "den her app er ikke gratis, den koster din tid". Men det giver mening at vi skal være mere kritiske og tænke over, hvor meget det kan betyde at bruge "gratis apps" i forhold til den digitale overvågning.
Mvh. Firdevs (team 2)